Breve og dagbog om livet ombord på stykgodsbåden MS Lady Vivian

M/S ”Lady Vivian” (OUNM) ex. ”Rikke Skou” var bygget i 1955 på Helsingør værft for rederiet Ove Skou.

Omdøbt til ”Lady Vivian” i 1969 hos rederiet Kaj Ove Skou.

Solgt og omdøbt til ”Falcon Friendship”, Nigeria i 1975.

Ophugget 1979.


Sejlruten:

26-01-1970	Monfalcone	Påmønstring
	Trieste	Tørdok, bundskrabning
	Livorno	Lastede Lastbiler, Traktorer, Bulldozere
06-02-1970	Genoa	Lastede stykgods og kemikalier
	Marseilles
	Barcelona	Koksmathen agterudsejlet
05-03-1970	Capetown
07-03-1970	Port Elizebeth	Maskinhaveri, Knækket ventilfjeder
	East London	Maskinhavari, brændt skrueakselleje
16-03-1970	Durban
	Lorenzo Marques (Maputo)
	Beira (Sofala)
	Capetown	Herfra i ballast
13-04-1970	Paranagua
	Santos	Lastede Sojamel og Jordnøddemel
23-04-1970	Paranagua	Lastede ugarvede oksehuder, føj!
16-05-1970	Durban
	Singapore
	Hongkong
13-06-1970	Keelung (Taiwan)	Lå sammen med NS Savannah
15-06-1970	Kobe
	Osaka	Var til verdensustilling
	Nagoya	Herfra i ballast med defekt radar
11-07-1970	Yokohama
24-07-1970	Nanaimo
06-08-1970	Powell River	Lastede papir i ruller
17-08-1970	Gennem Panama
27-08-1970	Veracruz	Herfra i ballast
03-09-1970	Pensacola	Lastede papir i ruller
	Tilbury
03-10-1970	Liverpool	Lastede kemikalier og whiskey i tønder
	Recife
	Rio de Janeiro
	Santos
	Paranagua
	Porto Alegre	Lastede bomuld og rom i tønder
24-11-1970	Las Palmas	Indtog bunkers
	South Hampton
23-12-1970	Liverpool	Lastede levende kvæg
	Buenos Aires
24-01-1971	Montevideo	Dagbog
	Rio Grande do Sul
	Santos	Maskinhaveri, Utæt toppakning
	Salvador	Maskinhaveri, vredet krumtapslag
01-03-1971	Liverpool	Skipper fyret, tørdok, nyt fordæk
15-04-1971	Swansea	Lastede whiskey i tønder
	Montevideo	Havareret rormaskine
	Buenos Aires
03-06-1971	Rio Grande do Sul	Lastede ris i sække
	Tema (Ghana)
	Matadi (Congo)
	Dacar
03-08-1971	Cadiz	Afmønstring

Dagbog Genoa 06-02-1970

Påmønstrede som telegrafist d. 26. januar i Monfalcone sammen med en overstyrmand, en 1. styrmand og en maskinassistent. Det er langt fra en ny båd, den er 15 år gammel og godt rusten under malingen. Jeg fik lejlighed til at se mig lidt omkring for vi lå i Monfalcone til d.28. medens de lossede kaolinpulver fra USA. Derfra gik vi til Trieste hvor vi var i tørdok et døgn for bundskrabning. Herfra gik turen til Livorno hvor vi lastede traktorer til Sydafrika, 75 stk.

Fra Livorno gik turen til Genoa, hvor vi er nu. Her skal vi have stykgods ombord, også til Sydafrika, og når vi er færdige her d. 12. dvs. om 6 dage afgår vi til Marseilles og Barcelona og videre sydpå.

Dagbog Capetown 05-03-1970

Turen herned er gået fint. På vejen så vi både delfiner, kaldet springere, og flyvefisk. En morgen var skibet dækket af et lag gult støv, så der har sikkert været storm over Sahara. Livet ombord er fint, og folkene venlige, det eneste der bliver klaget over er kokken (fyrbøder Olsen). Men efter hvad jeg kan forstå, er det fælles for alle skibe, når der ikke er alvorligere problemer.

Jeg er nu blevet bekendt med telegrafistens mangeartede jobs. Ud over at befordre skibets officielle og besætningens private telegrammer samt lytte efter nødsignaler har han følgende jobs: Han skal sørge for at modtage tidssignaler til kontrol af skibets kronometer, modtage vejrmeldinger samt foretage radiopejlinger når navigatørerne ønsker det. Han fører skibets bogholderi, d.v.s. fører besætningens hyreregnskab og udbetaler hyre kontant i de forskellige landes valuta. Han skriver mandskabslister og storeslister til brug for myndighederne i de besøgte havne. Han står for udlån fra skibsbiblioteket. Han står for skibets biograf og bytter filmene på sømandskirkerne. Han går med folk til læge og han modtager og distribuerer søfartsavisen udsendt over lyngby radio. Derudover skal han sørge for at radioudstyr, radar og ekkolod er funktionsdygtigt.

Frivagt på broen Bestiklukaf Radiostationen

Dagbog Port Elizabeth 07-03-1970

Det er tidlig morgen nu, kl. ca. 6 dansk tid, og det er det fineste vejr man kan tænke sig. Solen er lige stået op af vandet, for vi ligger for anker på rheden, og temperaturen er den samme som man kan tænke sig hjemme en rigtig sommermorgen, selv morgentågen er her.

Jeg nåede ikke at se ret meget af Capetown, da det var regnskabstid. På vejen herover havde vi maskinhavari, en knækket ventilfjeder. Det tog en time at skifte den.

Vores elektrikker blev agterudsejlet i Capetown. Han var taget til stranden sammen med et par andre gutter, og bedst som de ligger der og nyder livet, ser de et skib sejle forbi som ser bekendt ud, nemlig Ladyen!! De indhentede os med fly her i Port Elizabeth.

Skibets fodboldhold i Durban

Dagbog Durban 12-03-1970

Vejret er stadig godt, 25 – 30 grader i skyggen, og solskin hver dag. Der er et enormt liv af fugle og insekter. Der er græshopper og cikader på op til 5 cm, og nu her til aften hvor jeg sidder og skriver, kan jeg høre dem ovre på den anden side af kajen, der er noget buskads derovre.

Søsygen er jeg kommet over, tror jeg da, jeg slap med et par timer, det var mellem Livorno og Genova. Vi har haft meget hårdere vejr siden, men der har jeg kun haft hovedpine. Det kniber mest med at holde skabe og skuffer lukkede, og ens skrammel på bordet har det med at falde på gulvet. Når det er særlig slemt, bliver der lagt våde duge på bordene i messen for at styre porcelænet.

Vi har fået en ny koksmath her i Durban, så nu er vi 32 ombord. Han er inder. Den forrige, en Columbianer, blev agterudsejlet i Barcelona. Det er for øvrigt ikke umuligt andet end at han kan give kokken konkurrence, han er vist ret dygtig.

Vi havde et uheld på vej fra Port Elizebeth, vi brændte et af bærelejerne på skrueakslen. Der var vist en eller anden der havde glemt at smøre. Vi fik det repareret her i Durban, der kom 3 kg nyt metal i. Vi har det selv med i barrer, for det er ret kostbart.

Herfra går vi til Lorenco-Marques og Beira, begge i Mozambique. Hvor vi skal hen derfra, er der ingen der ved, ikke engang skipper. ”Kabysrygterne” siger østen, men da disse rygter som regel starter på radiostationen, tror jeg ikke på dem.

El-tavlen i maskinen

Dagbog Paranagua 15-04-1970

Har ligget til ankers i 10 dage og ventet på at komme til kaj. Lå først og ventede 2 dage i Santos.

Det gør nu ikke noget, for der er jo bådforbindelse til byen 3 gange dagligt, og der er jo ikke andet at lave end almindeligt vedligehold.

I aftes skød jeg til måls efter søsatte flasker sammen med skipper og høker med høkers pistol kal. 22. Skipper siger det giver respekt blandt abekattene.

Dagbog 16-04-1970

På vej til Santos efter 11 dage til ankers på rheden i Paranagua uden at der er blevet lastet eller losset så meget som et kg. (Det skulle da lige være indholdet i matrosernes tegnebøger!) Det er for øvrigt en god fidus at have nogle US dollar i ”privatbanken” på radiostationen til udlån til værdigt trængende.

Kæledyr

Uddrag af brev sendt fra Paranagua d. 20-04-1970

Er tilbage i Paranagua efter et smut til Santos hvor der heller ikke blev lastet noget. Molboarbejde. Vi tog en tur på stranden og agenten betalte. Det er den brazilianske stat vi sejler for, så det er måske forklaringen.

Vi har fået at vide vi skal til Sydafrika, og derefter til østen, og vi er begyndt at laste.

Det er en blandet last vi får ombord her i Paranagua. Det er sojamel og jordnøddemel i sække, bomuld i baller og ugarvede oksehuder. De sidste lugter bestemt ikke godt. Vi fik en ny messedreng her i Paranagua sidst vi var her, men han afmønstrede i Santos efter at have været søsyg selv om det næsten ikke blæste. Nu har vi så fået en ny i Santos, han er bedre, han har nemlig sejlet i 4 år. Det er messedrengenes arbejde at hente maden i kabyssen og anrette og servere den i de 6 forskellige messer: Spisesalonen, hvor skipper, overstyrmand, maskinchef og hovmester spiser. Officersmessen, hvor 1. og 2. styrmand, 1. 2. og 3. mester samt telegrafisten spiser. Assisstentmessen, hvor de tre meskinassistenter og elektrikkeren spiser. Messen i dækshuset, hvor messedrenge og kabyspersonale spiser. Ude agter serveres i 2 messer: matrosmesse og maskinmesse.

Det er et lidt specielt land Brasilien. Jeg ville købe en engelsk avis, men jeg fik at vide at det er forbudt at sælge udenlandske aviser. I skolerne undervises der kun i portugisisk. Hvis man vil lytte efter nyheder på radioen på mellem- og langbølger, bliver man skuffet, for der er støjsendere på alle nabostaternes stationer, så det eneste der kan modtages er portugisisk.

På gaderne og vejene findes der ingen rigtige betjente, det er alle sammen bevæbnede politisoldater med hjelm. Selv togene på jernbanen og biografforestillingerne overvåges af en politisoldat. Der må forresten kun vises brazilianske film. Næsten alt i forretningerne er fremstillet i Brasilien, på licens, det må være godt for beskæftigelsen.

Maskintop Mellemgalleri Manøvreplads

Uddrag af brev sendt fra Keelung 13-06-70

Siden Paranagua har vi været i Durban og Singapore. Undervejs fik vi for alvor at mærke hvor forskelligt vejret kan være omkring ækvator. Syd for ækvator havde vi passaten stik imod, den blæser med styrke 6-7 konstant (kuling), så det var ret trivielt. Styrmænd og mestre kunne ikke have koøjerne åbne på grund af vand, og det var ret ubehageligt, for det var jo varmt tilligemed. Fra ca. 5 syd til 5 nord for ækvator var det vindstille, men her regnede det til gengæld næsten hver dag over middag. Da vi kom 7-8 gr. Nord for ækvator begyndte det for alvor at blive varmt, for her stod solen i zenith, og flere gange har vi temperaturer på 38 gr. I skyggen, så det kan være rart med et bad, især når skibet ikke har aircondition. En aften var der morild, det var en blæksort nat uden måne, men alligevel lyste vandet langs skibssiden og kølvandsstriben sølvfarvet som om det var badet i månelys. En pudsig oplevelse.

I Singapore blev vi nødt til at ligge på strømmen og losse, da der ikke var plads i havnen. Vi var dog ikke alene, der var 68 skibe en enkelt dag. Losningen foregår i lægtere, og der er fra 5 til 10 pr. skib, desuden er der alle handelsbådene, så der var en enorm trafik på vandet. Vi havde også handelsfolk ombord, de slog deres forretning op på dækket, og så blev der ellers handlet og pruttet om tingene. Det lignede et stort loppemarked. Det er dog billigere at handle i land.

Matroserne morede sig med at fange en haj på en af kokkens kødkroge. Den blevet overtaget af vore kinesere som slæbte den ud agter, hvor de vist lavede et festmåltid af den.

Fra Singapore gik turen til Hongkong. Her gentog det samme sig næsten, blot var det kun kinesere, der stod for handel og forretning, der var i det hele taget næsten ingen europæere der.

Endelig kom vi så her til Keelung på Changs Formosa. Det var lidt af en omvæltning. Man kan hurtigt se hvem der har interesse i landet, for her vrimler det med amerikanske soldater. De bruger vist øen som base for Vietnam. Jeg har ikke været udsat for sådan en kontrol som her for at komme i land. Alle vore columbianere blev nægtet adgang, så de er godt sure.

Vi så for øvrigt NS Savannah, et atomdrevet handelsskib, der lå i Keelung samtidig med os.

Vi har fået 3 kinesere ombord, en som assistent, en som motormand og en som kok, så det er lidt af et internationalt sprog der føres ombord.

N/S Savannah

Dagbog Osaka 22-06-1970

Så er vi kommet til japan. Vi ankom til Kobe d. 15 hvor vi lossede et par dage, og er nu i Osaka.

I går besøgte vi verdensudstillingen. Hvert land har deres egen udstilling med bygninger typiske for landet, så det vrimler med alt lige fra pagoder til arabiske ørkentelte. Hvert land udstiller produkter der er typisk for landet. Den danske udstilling var nu noget trist. På den japanske så vi bonsaitræer, japanske haver med sten og små vandløb samt et japansk the-hus hvor vi fik serveret grøn the siddende på gulvet, og så fik vi fortalt om alle theens fortræffeligheder af en kimonoklædt pige.

Vi skal videre til Nagoya og Yokohama.

Kinesiske fiskerfartøjer Expo i Osaka

Dagbog Nanaimo 24-07-1970

Vi er nu ankommet til Canada efter at have sejlet i ballast fra Japan. Vores radar gik i stykker efter 2 dages sejlads, og det var på et absolut dårligt tidspunkt, der er jo ret koldt så højt mod nord, så vi sejlede i tåge meget af tiden med tågehornet brægende for fuld kraft. Godt at vi, tror jeg nok, ikke mødte andre skibe i tågen. Det nye tandhjul jeg bestilte hos fabrikanten i England er ankommet, så nu kører radaren heldigvis igen.

Vi laster papir i store ruller til Mexico, og vi har et par trucks kørende rundt i lasten til at stable rullerne.

Canadisk kæmpefyr

Uddrag af brev sendt fra Panama 17-08-70

Det har været meget varmt hele turen herned fra Vancouver, og så når vi endelig kommer til Panama som skulle være det varmeste, så er det overskyet, regnfuldt og koldt. Det er måske godt det samme, for der er normalt op mod 40 grader her.

Vi havde ellers en fin tur medens vi lå i Nanaimo, vi lejede nemlig en bil om søndagen, og så kom vi ud at se en god del af Vancouver Island, den er større end Danmark. Vi var inde på 3 forskellige naturparker. I en af dem var der nogle af Canadas ældste træer, de var vist 300 år gamle, hvis ikke mere, jeg kan dårligt huske det, men store var de i hvert fald. Senere kørte vi til stranden, hvor vi fik et bad, og hvor vi også spiste.

Tre dage senere gik turen til Powel River, det er en savværksby på fastlandssiden. Her havde vi også en søndag, og så fik vi lov at låne motorredningsbåden. I den foretog vi en sejlads et godt stykke op langs landet, samtidig med at vi prøvede om vi kunne fiske nogle laks. Det sidste mislykkedes, men der skulle ellers være nok af dem efter alle de lystfiskerhistorier vi havde hørt inden vi drog af. Da vi var blevet trætte i armene og tørre i halsen, fandt vi et godt sted hvor vi gik i land, og spiste et måltid af kokkens til festen fremstillede nødrationer. Nå men det var nu en fin tur, solen skinnede hele dagen.

Vi afgik fra Powel River den 6. og ankom her til Panama i dag den 17., en dag forsinket, der var vist en i maskinen der skulle være teknisk, og det brød motoren sig ikke om.

Her fra Panama går turen så til Veracruz i Mexico hvor vi skal losse alt det papir vi har ombord.

Panama Kanalen

Uddrag af brev sendt fra Veracruz 27-08-1970

Der har været meget at se til her, vi har nemlig haft radiosyn, og der skulle udstedes nyt certifikat på stationen.

Vi har fået tid til et par enkelte ture op i byen, og der har ikke været til at komme ind i landet, men noget har vi da set. Det er for øvrigt det sted jeg indtil nu har set den største samling tyveknægte samlet på et sted. Det ser ud som der ikke er en eneste der er beskæftiget med ærligt arbejde. Selv ombord på skibet bliver der stjålet på livet løs. Vi overraskede en tyv oppe i bestiklukafet, og da vi så råber ned til vagtmanden ved landgangen om at stoppe tyven, ja så stikker han også af. Lidt senere kommer den rigtige vagtmand tilbage til sin post bevæbnet med en forkromet cal. 45 pistol. Gad vide hvor han var henne så længe.

Her fra Mexico skal vi i ballast til Pensacola i staterne hvor vi skal laste papir til England.

Frivagt på luge 4

Uddrag af brev sendt fra Liverpool 03-10-1970

Temperaturen er kun 8-10 gr. Og det bliver koldere for hver dag, desuden regner det hver anden dag, og tåge har vi jo også set, men nu i dag lader det til at den er forduftet, det stormer nemlig. Vi var ellers et par ture inde og se på London medens vi lå I Tilbury. Det var ellers meningen at vi ville have brugt noget mere tid derinde, men vi var uheldige at få besøg af rederen medens vi lå der, og så kan det jo nok være at der blev andet at lave end at lege turist på slap line. Matroserne og fyrbøderne har puklet lige siden med at banke rust og male, og officererne går rundt med dårlige nerver. Der var vist ikke den ting han ikke var utilfreds med. Skibet trængte for øvrigt også til det.

2. mester fik et par store brandsår, samt svedet hår og øjenbryn af en stikflamme da han ville starte donkeykedlen. Han forklarede hvordan han ville tænde den med en fidibus. Herefter hedder han kun fidibusen. Det er nemt at få et kælenavn her ombord.

Vi skal afgå herfra Liverpool i dag på vej til Brasilien hvor vi skal til Rio Grande, Pernambuco, Riveira og Santos.

Uddrag af brev sendt fra Las Palmas 24-11-1970

Vi er på vej fra Brazilien hvor vi havde en del havne, Recife, Rio de Janeiro, Santos, Paranagua og Porto Alegre. Lasten vi havde med derned var salt, kemikalier og væsker samt 500 tons whiskey, så man kan jo godt sige at vi havde drikkevarerne til rimelige priser. Denne last har vi så udskiftet med bomuld og rom som vi skal til Liverpool og South Hampton med. Grunden til opholdet her på Canarieøerne er den at vi skal have bunkers og ferskvand ombord. Opholdet er desværre kun på 10 timer og oven i købet om natten, så det er ikke meget man får at se i denne omgang.

Julemiddag i messen

December 1970

Holdt jul i Liverpool.

Har I hørt om dengang da ……….?

Dagbog Montevideo jan 1971

Vi har været et smut i Buenos Aires, hvor vi fik losset det levende avlskvæg vi havde med fra England. Der var bygget en stald ude på agterdækket til dyrene af brædder og presenning, og det var høkerens ansvar at holde dem i live på rejsen, hvilket også lykkedes.

2. mester, kaldet kuglelynet, er skejet totalt ud på grund af druk, efter værtshusbesøg i aftes. Nu forstår jeg bedre hvorfor redderen sendte besked om at der var lukket for alkohol til den nye 2. mester da han påmønstrede i Liverpool. Han har ellers kun drukket citronvand siden han påmønstrede.

Jeg har nu set hvordan man reparerer et utæt skibsdæk uden brug af svejseværk. Man fylder en sæk og noget trådnet i hullet, derefter dækkes det hele med et lag cement. Besætningen morede sig med at udsmykke den våde cement med blomster og kors som på et gravsted.

Reparation med cement

1. mester er også skejet ud efter druk. Det er 2. mester der har smittet ham.

Nu er der også lukket for spiritus for 1. mester.

Hvis det bliver ved risikerer vi at der bliver lukket for alle.

Jeg tror de bestikker havnearbejderne til at købe spiritussen i land.

Dagbog Montevideo 24-01-1971

1. mester er ved at få bank på polsk efter at have kaldt 2. styrmanden for gestapo og kommunist.

1. mester har besøg af en svensk ungmø på 60 år, og er meget forelsket.

2. styrmanden og to maskinassistenter skændes efter at de har drillet ham.

Gnisten skændtes med 2. styrmand i messen angående lukkede vinduer. Denne råbte idiot og satans telegrafist.

Dagbog 25-01-1971

Har i dag været ombord i et år.

Kl. 900 skejede 1. og 2. mester ud for druk.

Kl. 1500 Trikkeren reparerer sanitetspumpen efter at førstemester havde erklæret den for kassabel, og erhverver 6 overtimer af chiefen for denne bedrift.

Kl. 1530 afmønstrer jeg en motormand efter 3 ugers sygdom på grund af uheld under druk nyårsaften.

Kl. 1600 Maskinassistenterne overtager vagttørnen for fuld overtid.

Kl. 1730 1. og 2. mester sidder og tuder med hinanden om halsen ved aftensmåltidet, og laver et stort svineri. 2. styrmand er stadig utilnærmelig.

Jeg dropper aftensmaden, og går senere op i byen og spiser en god middag. Går bagefter på beværtning hvor jeg møder gutterne som også er i byen. Her er vi lige ved at blive arresteret for attentat på et værtshus. Vi gentog nemlig nummeret med den tidsforsinkede ”kineser”. ( Man tænder en filtercigaret, og når der er ild, piller man filterindholdet ud af cigaretten, og stikker en nytårskineser ind bag i cigaretten på filterets plads. Den knalder efter ca. 10 minutter ). ”Kineseren” blev placeret ude på toilettet oven på wc-cisternen oppe under loftet. Medens vi så sidder og nyder vores Heineken, lyder det ventede knald, og ud fra toilettet kommer der farende et skrigende kvindemeneske med trusserne nede om hælene, til stor morskab for os indviede.

Men morskaben forsvandt ret hurtigt, for pludselig hviner bremserne af en bil uden for værtshuset, og ind stormer tre svært bevæbnede betjente iført blikhatte. Alle blev beordret op at stå med hænderne i vejret. Nu blandede bartenderen sig, han var af norsk afstamning, og han forklarede betjentene, at han stod inde for at vi ikke havde noget med sagen at gøre, idet vi var danskere og havde siddet i sofaen hele tiden. Betjentene gennede nu alle de indfødte gæster ud i bilen og væk var de. Der gik nu et kvarters tid, og vi overvejede om vi skulle forhale til et nyt sted, da der jo var blevet ret affolket hvor vi var, men så sker der igen noget. Ind kommer 2 personer med solbriller og iklædt cottoncoat i bedste opdagerstil, og de begynder at udspørge personalet om hvad de har set og hørt. En af bartenderne mente helt bestemt at der var blevet skudt ude på toilettet, og han var helt sikker på at det var en kaliber 22 efter lyden at dømme. Opdagerne noterede på livet løs, hvorefter de besigtigede gerningsstedet hvor det flød med papirsstykker fra den afskudte kineser, men det er tilsyneladende meget normalt hernede, for det giver ikke anledning til noget. Efter at have siddet ved bardisken et kvarters tid fortrækker opdagerne, og værtshuset blev igen normalt.

Gutterne har 3 damer med ombord. Jeg tørner ind kl. 0300.

Dagbog 26-01-1971

Bliver vækket af papegøjen og står op med ”hoved på”.

Erfarer ved morgenmåltidet at 1. mester har besøg af en ”drukkammerat” fra land.

Vores peberkværn er blevet stjålet i løbet af natten.

Maskinchefen overtager 1. mesters arbejde.

1. mester har ”kammeraten” på besøg i messen.

Kl. 1400 1. mester gået ned med flaget, og der stinker som en svinesti nede hos ham.

Jeg gik i biografen efter aftensmåltidet.

Dagbog 27-01-1971

1. og 2. mester skejet ud kl. 1000.

1. og 2. styrmand havde damer på besøg i messen, hvilket resulterede i strid om rationering af maden.

Overstyrmanden fandt dokeymandens ”smugkro” i motorredningsbåden. Der røg mange flasker barcardirom ud på ”den blå hylde”. Det hjælper nok lidt på ædrueligheden i maskinen.

Dagbog 28-01-1971

Skipper og chief er gået i byen sammen, hvilket er ganske nyt. De slog sig endvidere sammen med mandskabet på et værtshus, og efter adskillige omgange tilbød skipper at betale trikkers ”kæreste”.

Dagbog Salvador febr. 1971

Vi har motorhavari. Det startede i Santos med at der var gået kølevand i forreste cylinder og det resulterede i forsinket afgang inden motoren kunne startes.

Da vi skulle afgå her fra Salvador var 1. mester på vagt og han meddeler at vi bliver forsinket fordi maskinen skal tørnes, vistnok for at tømme cylinderen for vand. Nu kommer chiefen dinglende ned i maskinen med en ordentlig pind i kakkelovnen, og han skubber nu 1. mester væk med ordene: ”Den skal fanden gale mig bare have noget mere starteluft!” Det blev en opstart alle ombord kunne høre. Den resulterede i at forreste krumtapslag blev vredet på akslen samt to ødelagte hovedlejer.

I øjeblikket er maskinfolkene ved at stille knaster, så de kommer til passe med krumtappen samt reparere hovedlejer.

Chiefen har i mellemtiden fået sækken til fratræden i England.

Dagbog Febr. 1971

Nu fik vi stoppet svindet i vinen i køleskabet.

1. styrmand og undertegnede synes det kunne være rart med et glas vin til maden i messen, og derfor har vi i Buenos Aires købt 25 stk. vindunke i bastkurv, og de bliver så opbevaret i høkerens kølerum, indtil vi skal bruge dem. Den vindunk vi bruger af i øjeblikket står til afkøling i messens køleskab. På det sidste har vi observeret at det svinder ret meget i dunken i løbet af natten, men det er ikke lykkedes at finde synderen. For en uge siden tog vi og hældte en hel flaske tabasco ned i en dunk hvori der var ca. ¼ ltr. Rødvin tilbage og rystede det godt sammen. Der har ikke været svind siden !!

Høj søgang Tæt barbering

Uddrag af brev sendt fra Liverpool d. 01-03-1971

Der er sket lidt af hvert siden sidst sidst.

Det startede med at skipper kom op at slås med 1. og 2. mester i deres brandert og så blev de to fyret til fratræden her i Liverpool.

Vores messemand blev grebet i at sælge spiritus til en motormand, og så var messemanden fyret. Men da denne var en af de ældste ombord, 3 års sejltid, og han endvidere førte alt høkerens slopregnskab og havde opsyn med proviant og stores, så syntes høkeren, at det var lige groft nok, og så sagde han også op.

Nu havde der i længere tid været tyveri fra lastrummene, og skipper og styrmand havde ikke været i stand til at ”snuppe” nogen, og derfor havde skipper efterhånden set sig olm på vores tømrer. Så en dag hvor skipper kommer sejlende bedugget hjem fra party hos befragterne, løber temperamentet af med ham, og han giver tømreren sækken, men der er bare en ting han ikke havde regnet med, nemlig at tømreren var meget populær ombord, og derfor er der 6 andre som også siger op. Dette tog skipper i stiv arm, men nu kommer det sjove: Den brazilianske regering ville ikke tillade udenlandske søfolk at afmønstre legalt, og derfor måtte de afmønstres illegalt, dvs. de får udbetalt alt deres tilgodehavende, og så bliver de agterudsejlet. Det må man jo godt så længe der ikke er nogen der lugter lunten. Nu var der bare det ved det, at de som var blevet afmønstret, ikke havde meget til overs for skipperen ombord på ”Lady Loco”, og derfor går de direkte op på deres konsulat og klager.

Da vi så kommer i søen på vej her til Liverpool modtager vi telegram om at rederen vil have lukket for øl for alle ombord, og samtidig vil han have at vide hvad der skete i Brazilien. Han havde hørt nogle rygter fra agenten dernede, og samtidig havde den brazilianske regering forlangt erstatning for overtrædelse af deres love. Hertil svarer skipper at han overhovedet ikke havde i sinde at lukke for øl, og at han for øvrigt hvad angår de afmønstrede var rystende ligeglad, og så var han sagt op til fratrædelse i England!. Så nu har vi altså også fået ny skipper, Søren Topp, det er den 3. jeg sejler under.

Vi havde for resten motorhavari i Brazilien, så nu sejler vi kun 14 knob med en motor ude af balance, og skibet hopper som en syg kænguru.

Nå, nok om de dårlige nyheder, jeg må vel også hellere fortælle lidt om hvad der skete i Uruguay og Argentina.

I Montevideo var der ikke så meget at foretage sig, jeg havde for øvrigt heller ikke tid. Jeg var dog uden for byen en weekend, og her fik jeg fat i nogle frø fra noget så interessant som et padderokketræ, som jo er det træ, som for en stor del er skyld i de kul, vi nu om dage graver op af jorden. Så vil det jo vise sig, om vi kan få dem til at gro hjemme.

I Buenos Aires var vi en søndag på tur til en ranch inde i landet, og her blev der så holdt fest med grillmiddag og rigeligt med vin. Efter middagen var der opvisning af nogle af deres gauchos. Vi så hvordan de indfangede køer med deres specielle lasso kaldet bolas. Senere fik vi lejlighed til at låne en hest hver, og så kunne vi for øvrigt ride lige så meget i omegnen som vi havde lyst. Det gik forbavsende godt, men det skyldtes vist mest hestenes tålmodighed. En ting var i hvert fald helt sikkert, der var ingen som sov på ryggen den nat!.

Note:

Søren Topp har i bogen ”Minestrygning og langfart” skrevet et afsnit om sin tid ombord på Lady Vivian.

Uddrag af brev sent fra Liverpool 17-03-1971

Det lader til at det bliver et ophold af længere varighed denne gang, for de sidste rygter siger at vi ikke skal herfra før engang midt i – eller sidst i næste måned. Vi har stadig ikke fået last ombord, så vi benytter tiden til at reparere og efterse skibet fra A til Z, og det er jo et stort arbejde. Lastrummene bliver malet, og alle de steder hvor pladerne er rustet igennem, bliver de slået ud og nye sat i. I maskinen er man også i fuld gang, her er man ved udskifte turbokompressorerne, de har været dårlige længe, og samtidig går 3 mand rundt og svejser saltvandsrør hvor disse har været knækkede og repareret med gummislange og spændebånd, jo alle midler tages i brug.

Jeg selv er lige blevet færdig med at efterse radar og ekkolod, og skal nu til at male gulvet i radiorummet, vægge og loft blev malet for en måned siden. Når jeg er færdig her, skal jeg så se om jeg kan få tid til at male min kahyt, men jeg bliver jo nu nok afbrudt af regnskabet.

Vi var på en lille udflugt i søndags, vi tog ned til en by her syd for Liverpool ved navn Chester. Her var vi nede at se på Englands måske bedst bevarede borgruin. Der var en stor ringmur hele vejen uden om bykernen, og denne var så bred, at man sagtens kunne gå rundt 3 mand ved siden af hinanden. Den var for øvrigt vældig godt bevaret.

Vi var endvidere inde at se domkirken dernede. Den er bygget sammen med et kloster, og er derfor af anselig størrelse. Begge dele er også af ret gammel dato.

På vejen hjem var vi et smut ude at se på en by ved floden Dee. Her er der en meget gammel kaj, men der er desværre hverken skibe eller vand, for floden har trukket sig tilbage og havnen har været tørlagt de sidste mange år. Ud til samme kaj ligger for øvrigt det hus som admiral Nelson boede i når han besøgte en ”dame” som han kendte dernede. Senere var vi et smut inde på en engelsk kro for at få en omgang te, som englænderne jo ikke kan undvære. Teen var aldeles udmærket, og der blev serveret sandwichs og småkager til, så det var ganske hyggeligt.

Reparation af skrueakslen Swansea

Dagbog Swansea 15-04-1971

Skal afgå kl. 1900 til Buenos Aires og Montevideo med bl.a. 500 ton whiskey.

Nødstyring Defekt styremaskine Det er svært at styre lige

Dagbog 17-04-1971

Vi sejler for nødror. Der er gået et leje i udvekslingen ved styremaskinen, og det blev forsøgt repareret en halv dag, men det kunne ikke skilles ad. Vi har nu rigget kompas og telefon til ude agter ved nødroret på poopen, og her står så to matroser og forsøger at holde kursen med det store dobbeltrat. Kølvandsstriben er ikke helt lige.

Dagbog Rio Grande 13-06-1971

Vores styremaskine blev repareret i Buenos Aires efter et besøg i Montevideo. Det var en hård tørn for rorgængere, lods og slæbebåde at få ladyen til kaj. Rattet behøver 48 omdrejninger fra borde til borde, så rorgængerne kom til at svede.

Vi skal afgå til Dacar, Tema og Matadi med en last ris om en ½ time.

Levende transportbånd i Dacar

Telegrafisten afmønstrede i Cadiz d. 03-08-1971

Crewlist Capetown 5/3 1970
Rank	Age	Nationality
Master	51	Danish
Chief Officer	40	Danish
1. st. Officer	42	Danish
2nd. Officer	31	Greek
Radio Officer	24	Danish
Boatswain	40	Spanish
Able Seaman	39	Spanish
Able Seaman	34	Costa Rica
Odinary Seaman	27	Uruguay
Odinary Seaman	24	Spanish
Odinary Seaman	22	Spanish
Odinary Seaman	41	Colombian
Deckboy	32	Colombian
Chief Engineer	51	Danish
1. st. Engineer	41	Norvegian
2nd. Engineer	48	Danish
3. Engineer	29	Danish
Electrician	23	Danish
Assistant Engineer	22	Danish
Assistant Engineer	25	Danish
Assistant Engineer	24	Danish
Donkeyman	25	Netherland
Motorman	33	Colombian
Motorman	36	Colombian
Motorman	33	Colombian
Chief Steward	44	Danish
Cook	50	Norvegian
Cooksmath	22	Colombian
Messboy	19	Colombian
Messboy	21	Spanish
Cabinboy	40	Colombian

Til slut et par tilføjelser frit efter hukommelsen:

Som f.eks. dengang der var optræk til mytteri på grund af kosten. Høkeren var udgået for frugt og friske grønsager i et par uger, sikkert fordi priserne havde været for høje i de sidste havne. En stor del af måltiderne havde således bestået af bacalao (klipfisk) og får i kål, og dette førte til ballade ude agter. Så om aftenen laver skipper og et par styrmænd en razzia derude, og kommer retur med favnen fulde af Masaj-spyd, Buer og pile, samurai-sværd og diverse andre stikkende souvenirs, som så blev forsvarligt låst nede indtil næste havn, og gemytterne var faldet til ro.

Eller dengang vi troede overstyrmanden var blevet agterudsejlet på Sydamerika. Efter 4 dage i søen vil vores cabin-boy gøre rent oppe på hospitalet, og her finder han styrmanden liggende på den ene seng omgivet af et hav af spiritusflasker, og et svineri uden lige. Han havde ellers ikke rørt spiritus i et helt år. Han havde vistnok mødt en gammel kammerat på et af de andre skibe i den sidste havn, og var så faldet i.

Der var også dengang, vistnok i Lorenzo Marques, at en af matroserne var blevet snuppet i tolden i færd med at smugle nogle effekter i land som de havde organiseret i lasten. Der kom så bud om, at hvis vi ville have vores mand med ombord, måtte han ”købes fri”. Så siger skipper: ”Vi har tid nok, lad os vente til vi skal sejle om nogle dage, så kan det være det bliver billigere for ham, og manden har også gavn af at sidde lidt”. Så om eftermiddagen hvor vi skal sejle om aftenen trækker skipper i fuldt ornat, (for øvrigt både første og sidste gang jeg så ham i uniform), og vi tropper op nede hos havnepolitiet, hvor vores ven sidder i skyggen. Skipper spørger så efter hvad forbrydelsen består i (på perfekt Spansk!!), og vi bliver præsenteret for en lang liste med diverse effekter, bl.a. en rejseskrivemaskine. Hertil svarer skipper at det kan han ikke forstå, for det er ikke nogle varer vi har sejlet med, og han vil da gerne se effekterne. Der går så en rum tid og så kommer der en person tilbage med et par strikkede trøjer i overstørrelse, resten er tilsyneladende ”fordampet”. Efter en del parlamentering bliver de enige om at der må være sket en fejl, og matrosen slipper med et lille beløb, som jeg senere får æren af at trække i hans hyre. Jeg finder senere ud af at skipper taler spansk fordi han efter krigen, i hvert fald ifølge ham selv, havde sejlet nogle fiskekuttere fra Danmark til Argentina via Nordamerika.

Et godt site med billeder af SKOU-bådene.

Kontakt: post'snabel-a'nop-betty.dk

Til forsiden.